Om lidt åbner butikken!

Kære alle der læser med her på min side!

Fra onsdag den 15. November kan I alle booke behandlinger, idet jeg slutter barsel den 14. November. Jeg GLÆDER mig til at møde jer og jeres heste. Jeg vil i den nærmeste tid lægge nogle cases op, så I får en fornemmelse af, hvad jeg kan hjælpe jer og hestene med.  Det er lige fra væddeløbshesten som ikke kunne rides og efter 2 behandlinger vandt løb, til dressurhesten som stod med et “ben i graven” og efter en behandling igen er ridehest og vallakken som skulle have været opereret for sædstrengsadhærence med nu efter en behandling er i bedring og ikke mere halt. Her får I også forklaringen på hvorfor mange vallakker har problemer med højre bagben – ofte i knæet. Mere om det senere…

Behandlingerne er meget effektive og er generelt holdbare, dvs. vi mødes 1-3 gange og så er din hests problem løst. Min erfaring er, at hvis det ikke løser sig er, der mere alvorlige grunde til problemet fx. har jeg haft uopdaget fraktur af nakkehvirvel, tungebens/ kæbe arthrose eller sammenvoksede lændehvirvler. Her er det en fordel, at jeg er dyrlæge, idet jeg oftest ved 1. behandling kan sige der er noget galt, som er udenfor “normalen”.

En anden vigtig årsag til, at problemet kan vende tilbage er, hvis det kommer fra rytteren. Således kan en skæv og smertepræget rytter give en skæv hest, fx ser jeg ofte at en hest med det vi kalder Left/Left korsben har en rytter med samme Left/Left problem i korsbenet. Den gode nyhed er, at hvis det “kommer fra hesten”, så løser jeg det og du vil opleve at din egen krop kan arbejde korrekt. Kommer det fra rytteren skal rytteren behandles og derefter undervises i at bruge sin krop korrekt. Et andet eksempel er, en hest med problem i højre kæbe og roteret tungeben, når jeg korrigere det vil rytteren ofte opdage at han/hun ikke mere har ondt i højre skulder.

I skal vide at mit job er, at være hestens ambassadør og det betyder, at hvis jeg tror primær problemet kommer fra rytteren så vil jeg sige det. Og fx foreslå at man får en behandling eller laver proprioceptiv træning. Det kan også være en ide, at din træner kommer ind over.

Jeg samarbejder med glæde med træner, smed, egen dyrlæge og tandlæge, det enkelte tilfælde bestemmer, hvad der kan være nødvendigt.

Sidst men ikke mindst: Sommetider finder jeg problemer, som bør støttes op af kosttilskud. Jeg har i mange år brugt produkterne fra VetCur, de er specialdesignede til forskellige ting fx ReVet til problemer i bevægeapparatet, NeVet til nerve og hormonsystemet og DiVet til fordøjelse. Disse blandinger giver byggestenene til at kroppen kan regenerere og sammen med min behandling, som giver bevægelighed, nerveforbindelser og cirkulation er, din hest og du godt kørende.

Vi ses snart.

Kh. Andrea Louise Nissen