Osteopati

Osteopati er en måde at undersøge og behandle kroppen på, hvor man ved hjælp af grundig kendskab til anatomi og neurofysiologi finder og behandler funktionelle lidelser. Formålet er, at finde årsagen til lidelsen/ nedsat bevægelighed og fjerne den. Osteopatens kompetencer kommer typisk i spil der, hvor dyrlægen ikke kommer “i mål” med konventionel medicinsk eller kirurgisk behandling.
Eksempler på cases vi er interesseret i, er heste der har været gennem dyrlægen uden egentlig diagnose/ årsag. Fx.
  • Nedsat præstation
  • Headshakers
  • Tungebens-problemer
  • Kæbeproblemer
  • Problemer med korsbenet eller nakken
  • Hormonelle problemer hos hopper
  • Uforklarlig halthed
  • Rygproblemer
  • Tætliggende torntappe
  • Vallakker med “stram/ asymmetrisk” bagbensbevægelse eller knæproblemer
  • Staldkrampe
  • Patella fasthængen (knæskals-låsning)
  • Uforklarlige hævelser
  • Sædstrengsadhærencer
  • PPID (i unge heste).
  • Slingerhed (Wobbler – uden røntgenforandringer).

Vi kan også hjælpe med genoptræning/ heling af fx sener og ligamenter idet etablering af god blodforsyning og symmetrisk bevægelse er essentielt for heling

Grundlaget for osteopati er at der skal være fri blodforsyning og nerveforsyning (bevægelighed) til alle områder af kroppen for at holde kroppen stærk og sund. Ved nedsat bevægelighed (led, organer, fascier) vil blodforsyningen kompromitteres og vævet kommer til at mangle O2 og næring/ vil ophobe CO2 og affaldsstoffer. Over TID vil funktionelle lidelser kunne udvikle sig til strukturelle lidelser der kan måles med dyrlægens tests. Det vil sige osteopatisk behandling kan bruges til at forebygge skader.
Ved at betragte kroppen som en helhed og arbejde med de dybereliggende årsager giver osteopatisk behandling hurtigt effektive og holdbare resultater. Det giver sig til udtryk ved et kort behandlings forløb ofte på 1.-3. behandlinger i alt.
Hvad er forskellen på osteopati og kiropraktik?

En osteopat har en varieret værktøjskasse med teknikker til:

  • Muskel-skelet-systemet
  • Centralnervesystemet
  • Fascier
  • Organer!
Af det ovenfor nævnte teknikker behandler en kiropraktor muskel-skeletsystemet. Den væsentligste forskel er organteknikkerne. Et eksempel: hvis en osteopat finder nedsat mobilitet af en gruppe af hvirvelsegmenter (2 eller mere i træk) vil osteopaten arbejde med det organ, som sender input til rygmarven via disse segmenter. Det sker i pelvis (bækkenhulen) via rektale fascieteknikker anvendt på fx ovarier, sædleder, nyrer eller blæreligamenter og udefra med særlige teknikker til lever, mave, oment, milt, mm. 80% af inputtet til et hvirvelsegment kommer fra organer, 20% fra somatiske (muskel-skelet) strukturer. Dvs. osteopaten kan behandle årsagen direkte ved organet “frigøre” hvirvlerne uden at manipulere dem OG opnå et varigt resultat. Sekundært til organ problemer finder man nedsat mobilitet i skulder, halsen og nakken. Disse behandles samtidig så at hele kroppen er i balance efter behandling.
 
Advertisements